E-Journal Club

Så er efteråret over os og Ipad og computer bliver hevet frem. Men måske er der en god grund til at finde puslespil og bog frem i stedet?
Et longitudinelt kohorte-studie på mere end 2000 børn, publiceret i JAMA Pediatrics, finder en sammenhæng mellem skærmtid og lavere score på udviklingstest.

Der er megen snak om flour-stoffer i medierne i disse dage, men er der nu også noget om snakken?

Et prospektivt kohorte-studie fra Canada, publiceret i JAMA Pediatrics, finder at børn født af mødre med stor eksponering for flour i graviditeten, har lavere IQ ved 3-4 års alderen.

Feberkramper ser voldsomme ud, så forældre efterspørger metoder til at undgå recidiv. Hvordan kan du så rådgive i forhold til antipyretisk behandling?
Bliv klogere i denne 10 år gamle artikel fra Finland om et dobbeltblindet RCT, hvor både paracetamol og NSAID bliver testet sammen og hver for sig.

Artikel:

Antipyretic agents for preventing recurrences of febrile seizures: randomized controlled trial 

Strengell T et al.

Arch Pediatr Adolesc Med

Nu har du endnu et argument til at berolige bekymrede forældre til små børn med luftvejsinfektioner: Et nyt finsk studie viser at gentagne episoder med AOM eller ØLI i de første to leveår IKKE medfører dårligere sprogkundskaber ved 2-års alderen. 

Artikel:

Recurrent respiratory tract infections or acute otitis media were not a risk factor for vocabulary development in children at 13 and 24 months of age.

Nylund et al
Acta Paediatrica

PMID: 30126046

Et stort amerikansk studie finder at risikoen for at få en ADHD diagnose og tilmed at få medicinsk behandling, er afhængig af om du er født i august eller september måned. Det virker usansynligt tænker du?

Artikel:

Attention Deficit–Hyperactivity Disorder and Month of School Enrollment

Timothy J. Layton et al.
New England Journal of Medicine

Ekstremt for tidligt født og etiske overvejelser.
Inspireret af YP's årsmøde med glimrende undervisning fra læge Jesper Fenger Grøn, fokuserer november måneds journal club på de overvejelser der knytter sig til de børn der fødes på grænsen til liv.

Hvad er det amerikanske syn på den "scandinaviske tilgang" hvor forældre tages med på råd hvad angår behandlingsniveau - og gør vi det overhovedet ens her i Norden?

læs bl.a. artiklen: "Do Sociocultural Factors Influence Periviability Counseling and Treatment More Than Science? Lessons From Scandinavia"

af John D Lantos et al

Reflux blandt spæd- og småbørn er et fænomen man ikke kommer udenom i pædiatrien og det er derudover lidt af et ”Hot topic” i mødregruppe kredse.
Så trænger du lige til et brush up på red-flags og måske ligefrem et nemt tilgængeligt flowchart? Og hvordan er det nu med komælksallergi og sjældne differentialdiagnoser?
Læs her de nyeste (amerikanske) guidelines fra 2018

Journal of Pediatric Gastroenterology & Nutrition, marts 2018

Artikel:
Five and 10 minute Apgar scores and risks of cerebral palsy and epilepsy: population based cohort study in Sweden

BMJ 2018

Vi tænker det nok alle når vi står på fødegangen eller på sectiostuen med et dårligt nyfødt barn; ”Med den APGAR, hvad er så risikoen for neurologiske skader?”

Det er der selvsagt ikke noget klart svar på, og vi ved også alle, at der er enorme forskelle fra barn til barn.
Men nu er der kommet et nyt studie fra Sverige, der via epidemiologiske data, estimerer risikoen for cerebral parase (CP) og epilepsi afhængig af APGAR-score efter 5 og 10 minutter.

Artikel:
Quintupling Inhaled Glucocorticoids to Prevent Childhood Asthma Exacerbations
NEJM 2018, March 8

Vi har nok alle stået med et astmabarn med en begyndende forværring af sine lungesymptomer. Det kunne være, at du tænkte: ”Burde man ikke gøre noget?” ”Hvad med at øge den vanlige behandling, for hvis lidt behandling er godt, når man er lidt syg, er meget behandling så ikke godt, når man er meget syg?”