
Uddannelse & kurser
Infomøde omkring HU-ansættelse i NORD
Overvejer du at søge hoveduddannelse i pædiatri i Videreuddannelsesregion Nord?
Torsdag d. 14. december kl. 20.00 afholdes virtuelt infomøde omkring HU-ansættelse i Region Nord.
Her vil du få tips og tricks til ansøgningen og ansættelsessamtalen.
MMI-infomøde i ØST december 2023
Mandag den 4. december kl. 17:30-19:00 afholdes MMI-infomøde i Videreuddannelsesregion Øst (Region Hovedstaden og Region Sjælland).
Deltag og få både praktisk information om MMI samt tips og tricks til ansøgningen.
Infomødet afholdes på Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, Afsnit 5064, opgang 5, 6. sal i konferencelokalet.
Infomøde omkring HU-ansættelse i SYD
Overvejer du at søge hoveduddannelse i pædiatri i Videreuddannelsesregion Syd?
Torsdag d. 7. december kl. 19.15 afholdes virtuelt infomøde omkring HU-ansættelse i Region Syd.
Her vil du få tips og tricks til ansøgningen og ansættelsessamtalen.
E-journalclub februar 2023
Så er det igen tid til journal club.
Efter en tur i neonatologien i januar, vender vi blikket mod gastroenterologien, og den evigt udfordrende C. difficile infektion.
For hvordan er det nu, hvem skal testes, hvem skal ikke? Hvem skal behandles og hvorfor?
Denne artikel er ment som et brush-up for de erfarne og (måske) en øjenåbner for de mindre erfarne.
Artiklen indeholder flowchart for arbejdsgange i mødet med den gastroenterologiske patient mistænkt for c. difficile.
E-journalclub januar 2023
Kunne du tænke dig at være bedre klædt på til præsamtaler inden præterm fødsler?
Denne måneds Journal Club handler om præmaturitet og faktorer af betydning for børns intellektuelle udvikling set i en præmatur kontekst.
Vi linker til to forskellige artikler som begge er lærerige og indeholder en masse data til at styrke din paratviden.
E-Journal Club oktober 2022
Amning og medicin?
Klokken er 03.44 og du bliver vækket på vagtværelset af et opkald fra jordmoder som liiige skal spørge om man gerne må amme når man tager levetiracetam samt quetiapin.
Og nu hun lige har dig i røret, vil mor også gerne vide om hun bør takke ja til 4. dosis af mRNA COVID vaccine når nu hun ammer.
Hvad svarer du?
Denne måneds journal club har samlet 2 yderst nyttige sider samt et sjovt lille studie om mRNA vaccine om ammemælk
Detection of Messenger RNA COVID-19 Vaccines in Human Breast Milk
Hanna et al
JAMA Pediatrics, September 2022
E-journal club september 2022
Det sker at børn født til termin, efter en ukompliceret graviditet, får perinatalt cerebral infarkt. Enten fanger vi dem i dagene efter fødslen med begyndende kramper, eller måske først sidenhen når de viser tegn til cerebral parese. Men det er måske alligevel ikke helt tilfældigt, hvilke børn og familier som bliver ramt.
I dette studie af 1924 neonatale børn identificerer forsker gruppen 9 risikofaktorer for Perinatal Arterial Ischemic Stroke hos børn født til termin
E-journal club august 2022
Antibiotika-associeret diarré... Du sender barnet hjem med peroral AB og forældrene er glade og du er videre i dit arbejde, men snart får barnet derhjemme diarré som følge af antibiotika. Er der noget at stille op mod denne bivirkning? Hvad med probiotika? Virker det?
Dette blindede randomiserede studie inkluderer 350 børn i alderen 3 mdr. til 18 år som alle skal have AB og i tillæg enten får probitotika eller placebo.
Hvis du vi vide om det virker må du læse med her
E-journal club juni 2022
Astma og astmatisk bronchitis fylder meget i børnemodtagelserne, især i de mørke måneder. Men hvilken behandling er egentlig mest effektiv? Er det spacer eller forstøver/nebulizer? I dette randomiserede kontrollerede studie blev netop denne sammenligning gjort hvor forfatterne fandt spacerbehandlingen mere effektiv end forstøver. Overrasket? Læs mere her
Iramain et al
Pediatric Pulmonology 2019