Til alle uddannelsessøgende læger indenfor pædiatri
YP og DPS søger nu juniorinspektorer i videreuddannelsesregionerne Nord og Syd – og du har nu chancen for at blive en del af inspektorkorpset!

Inspektorer udpeges af Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra de videnskabelige selskaber, dvs. DPS for pædiatri. Inspektorordningen har til formål at bidrage til kvalitetssikring og -udvikling af den lægelige videreuddannelse. Dette sker gennem inspektorbesøg med deltagelse af både seniore inspektorer (speciallæger) og juniorinspektorer (uddannelsessøgende læger) hvor uddannelsen på den pågældende afdelings uddannelse gennemgås. Hvis du overvejer at søge stillingen som juniorinspektor, kan du med fordel læse mere om ordningen her.

YP og DPS lægger vægt på erfaring og arbejde med uddannelse. For at blive taget i betragtning skal du være ansat indenfor specialet, men det er ikke et krav at du er i hoveduddannelse. 

Til interesserede ansøgere kan det oplyses, at nye juniorinspektorer skal på obligatorisk inspektorkursus. Det er derfor et krav for at ansøge, at man kan deltage i kurset. Næste mulighed er 11.-12. november i København. Man kan først fungere som juniorinspektor, når man har været på kursus. Tilmelding til kurset er først til mølle, og derfor er tilmelding nødvendigt hurtigst muligt, hvis man får tilbudt stillingen som juniorinspektor. 

Ansøgningerne vil blive vurderet af et udvalg bestående af medlemmer fra YP’s bestyrelse, DPS’ bestyrelse og uddannelsesudvalget i DPS.

Ansøgning (max 1 side) og kort fokuseret CV (max 2 sider) skal sendes til yngrepediatere@gmail.com senest 26. april 2026.

YP og DPS er interesserede i at rekruttere bredt fra forskellige børneafdelinger i hele videreuddannelsesregionen der repræsenteres, så hold dig ikke tilbage med at sende din ansøgning. 

Ansøgning og CV skal indeholde følgende oplysninger:

  • Information om hvorvidt man kan deltage i det obligatoriske inspektorkursus
  • Aktuelt ansættelsessted og stilling
  • Forventet tid tilbage af hoveduddannelsen, hvis man er igang med denne

Vi glæder os til at høre fra dig!

YPAdmin

About YPAdmin

Leave a Reply

Yngre Pædiatere
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.