E-Journal Club Juni 2017

Artikel:

Effect of Dilute Apple Juice and Preferred Fluids vs Electrolyte Maintenance Solution on Treatment Failure Among Children With Mild Gastroenteritis, A Randomized Clinical Trial.

 Stephen B. Freedman, Andrew R. Willan, Kathy Boutis et al

JAMA. 2016;315(18):1966-1974. doi:10.1001/jama.2016.5352

Link til artikel

Podcast

Til svære tilfælde af gastroenteritis med dehydratio kan der være behov for IV rehydrering. Mange børn har dog blot mildere tilfælde og blot let dehydratio. Disse kan ofte behandles forsvarligt med per oral rehydrering. Der findes flere elektrolyt-blandinger (Revolyt etc.) der angiveligt er lige det rette til formålet. Kunne det dog være muligt at der findes billigere produkter, der ligefrem også smager bedre og samtidigt er let til gængelige og måske allerede er i patientens hjem?

Dette studie undersøger om fortyndet æblejuice er ligeså godt som elektrolyt blandinger til rehydrering af milde gastroenteriter.

Udover at være et solidt og velgennemført studie, med potentiel stor klinisk relevans, gør studiet brug af en studie-teknisk detalje, der gør det interessant for pædiatere med en forsker i maven.
Studiet er et ”non-inferiority studie”, dvs. det undersøger ikke primært om æblejuice er bedre en elektrolyt blandinger, men blot om de to produkter er lige effektive. Herved øges sandsynligheden for at få et ”positivt udfald” af studiet, og alt andet lige er studier med positivt udfald nemmere at få publiceret og måske også mere i øjenfaldende for læseren.
Som sekundært outcome undersøger studiet så om fortyndet æblejuice faktisk er bedre en elektrolyt blandinger. Om det er tilfældet? Det må du læse dig til.

God fornøjelse.

Ps: studiet er endvidere omhyggeligt gennemgået i den podcast vi linker til. Podcasten kan i øvrigt også anbefales.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få seneste nyt om kurser og uddannelse.
.